Dennis Lind er rejsende i race

DTC-stjerne: Rejsende i racerløb 

500 timer i et flysæde og endnu flere i lufthavnenes lounges’. 

Det er hvad, der venter Danmarks nye store håb på den internationale racerhimmel, 25-årige Dennis Lind, i denne sæson. 

“Det lyder voldsomt og trættende, men jeg vil jo gerne køre så meget race som muligt, så jeg piver ikke,” siger han til Vildmedbiler.dk. 

En lille forsmag på at skifte fra Asien til Europa, fik han, da han kørte åbningsløbet i Blancpain GT3 i Malaysia den 15. april og skulle være klar på Monza fem dage senere for at køre Super Trofeo. 

“Der var lidt rejsetræthed i kroppen, da jeg “landede” på Monza, men jeg blev dog hurtigt mig selv igen,” fortæller Dennis Lind. 

Han kører i år i tre serie, danske DTC, som han vandt tilbage i 2013, Lamborghini Super Trofeo Europa og Blancpain GT3 Series Asia. 

I Danmark for silkeborgensiske LM Motorsport i en DTC-Mercedes, i Europa i en Lamborghini Huracán Super Trofeo for italienske Taget Racing og i Asien i en Lamborghini Huracán GT3 for italiensk-kinesiske FFF Racing Team. 

Der er pt. kørt et enkelt løb hver af de to internationale serier, i åbningsløbet på Monza og i Sepang, hvor han på begge baner satte raceren på pole posion. 

Dennis Lind må på grund af løbssammenfald melde fra til sæsonpremieren i DTC på FDM Jyllandsringen den kommende weekend. 

“Ærgerligt, men jeg er kontraktsmæssigt forpligtet til at køre Blacpain GT3 på Chang International Circuit i Thailand.” 

“Lamborghini står ellers fuldt og fast bag mit angegement i DTC, fordi de mener, det gavner min karriere at køre løbene i den stærke danske serie,” fortæller Dennis Lind og tilføjer: 

“Jeg glæder mig utroligt meget at komme hjem at køre DTC og møde de mange venner, der har fulgt mig op gennem årene, samt selvfølgelig at sætte mit præg på serien med de mange gode kørere.” 

Lige som så mange andre racerkørere, fra Formel 1 og ned gennem rækkerne, bruger Dennis Lind rigtigt mange timer på computer-racing.  

“Op til et stort løb kan jeg sagtens bruges fire-fem timer om dagen på at træne,” indrømmer han ærligt. 

 

Her har og her skal Dennis Lind køres i 2018:
 

SUPER TROFEO EUROPA: 

21.-22. april: Monza/Italien – er kørt 

19.-20. maj: Silverstone/England 

23.-24. juni: Misano/Italien 

27.-28. juli: Spa/Belgien 

15.-16. september: Nûrburgring/Tyskland 

15.-16. november: Vallelunga/Italien 

 

BLANC PAIN GT 3 ASIA: 

14.-15. april: Sepang/Malaysia – er kørt 

12.-13. maj: Chang International Circuit/Thailand 

  1. juni – 1. juli: Suzuka International Circuit/Japan

21.-22. juli: Fuji Speedway International Circuit/Japan 

22.-23. september: Shanghai International Circuit/Kina 

13.-14. oktober: Kina 

 

DTC DANMARK 

12.-13. Maj: FDM Jyllandsringen, afbud på grund af løb i GT3. 

25.-27. maj: Århus, gadeløb 

9.-10. juni: Ring Djursland 

13.-14. juli: Rudskogen Norge 

3.-5. august: København, gadeløb 

24.-26. August: FDM Jyllandsringen/Grand Prix Danmark 

6.-7. oktober: FDM Jyllandsringen, DM-finale 

 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar