Dansker så voldsomt crash på nært hold.

Dansker tæt på dramatisk crash

03/10/2018
220 Views

Stedet er Circuit de Barcelona-Catalunya, det er fredag og deltagerne er i gang med træningen til finalen i Blancpain GT Series Endurance Cup.  

Danske Anders Fjordbach er på banen i sin Attempto Racing Audi R8 LMS GT3. Foran sig, fem seks meter, har han Pieter Schothorst i teamet anden Audi. 

De nærmer sig sving 9, banens hurtigste, Schothorst holder på, i lidt for lang tid, Anders letter lidt på speederfoden og pludselig bliver han vidne til en voldsom afkørsel. 

“Pieter kommer for langt ud i svinget, taber bagenden og banker baglæns ind i autoværnet med voldsom fart,” fortæller Anders Fjordbach til Vildmedbiler.dk. 

Da han kommer i pit, får han at vide, at Audien er totalskadet, og at Pieter er kørt på banens Medical center til undersøgelse for en skadet fod. 

“Det var en bask at opleve et så dramatisk crash på nært hold, men heldigvis slap Pieter fra uheldet uden mén,” fortæller Anders Fjordbach til Vildmedbiler.dk. 

Med søsterbilen ude, var den hasteindkaldte og debuterende danske ELMS-kører sammen med tyskeren Kim Luis Schramm, og en anden ADAC GT3-kører, schweizeren Jeffrey Schmidt, ene om at repræsentere Attempto Racing. 

Og det gjorde de fremragende. Med en tiendeplads i kæmpestore felt lavede de bedste resultat for teamet i denne sæson. 

“Det var en stor oplevelse at køre GT3 igen, og det kunne være fantastisk være i Blancpain GT Serien næste år. Men LMP2 i European Le Mans Series har førsteprioritet, så det kommer ikke til at ske,” slutter Anders Fjordbach.Aalborg-køreren.

Næste opgave for High Class Racing-køreren bliver finalen i ELMS LMP2 i Portomao i Algave den 28. oktober. Derefter går til Asien, hvor han skal køre Asian Le Mans Series med løb i Kina, Japan, Thailand og Malaysia.  

Første løb er den 25. november på Shanghai International Circuit i Kina.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar