Mikkel Jensen skal teste DTM for BMW 2018

Dansker skal køre DTM-test i Spanien

BMW Motorsport har kaldt danske Mikkel Jensen til DTM-test i Jerez i Spanien i næste uge sammen med Nick Catsburg, Nick Yelloly og Sheldon van der Linde. 

Der er ikke tale om en shoot-out-test for at finde køreren, der skal erstatte DTM-stjernen Augusto Farcus, som fremover vil køre GT-racing, for BMW motorsport boss, Jens Marquardt, har allerede navnet på den ny kører i serien, men han ønsker at se Mikkel Jensen og de andre an endnu en gang for at være helt sikker på sit valg. 

“Jeg vil gerne køre DTM næste år, men forventer ikke, at Farfus’ sæde bliver mit. Jeg vil bruge testen til at vise Jens Marquradt, at jeg er klar, hvis pilen peger på mig,” siger Mikkel Jensen til Vildmedbiler.dk. 

BMWs danske juniorkører forventer, at han skal køre GT-racing næste år, ikke i ADAC GT Masters, som han har gjort i år, men i en international serie. 

“BMW har besluttet at forlade GT Masters fordi BMW M6 GT3-raceren ikke passer til de små baner serien køres på,” fortæller han videre. 

Mikkel Jensen har sat sit LMP3-engagement i ELMS på hold indtil han ved, hvilken serie han skal køre for BMW. 

Også Audi skal teste nye kørere til deres DTM-biler i Jerez, og det er rallycross-stjerne og tidligere DTC-kører, Andreas Bakkerud, Benoit Treluyer, og Frederic Vervisch samt Formel 3-talenterne Ferdinand Habsburg og Jonathan Aberdein.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar