Dansk racerteam ramt af sygdom 

14/04/2018
409 Views

High Class Racings Dennis Andersen blev syg før tidtagningen til første afdeling i LMP2-klassen i European Le Mans Series på Paul Richard, og bliver han ikke rask til morgendagen 4-timersløb, kan det få store konsekvenser. 

Anders Fjordbach må nemlig ikke køre hele løbet alene. 

“Jeg håber det bedste for Dennis, for han skal kunne køre 40 minutter af løbet, hvis vi skal være med. Kommer Dennis på højkant inden løbet skal han køre de to første to stint, hvorefter jeg må gøre arbejdet færdig i de efterfølgende tre timers og 20 minutter,” fortæller Anders Fjordbach til Vildmedbiler.dk. 

Det danske team starter fra en skuffende 15.-plads. 

¨ 

Corvette Racing vandt GTLM-klassen på Long Bech, men det var desværre ikke Jan Magnussens bil, men nummer 4 Corvette med Tommy Milner og Oliver Gavin. Nummer 3 Corvette med Magnussen og Garcia sluttede på fjerdepladsen.

Mikkel Jensen fik en forrygende debut for BMW i åbningsløbet i ADAC GT Masters på Oschersleben. 

Den unge dansker blev treer i tidtagningen og sluttede sammen med sin rutinerede codriver, den tidligere DTM-mester, Timo Schejder, på tredjepladsen weekendens første løb. 

De kom ganske vist i mål på fjerdepladsen, men den Lamborghini, der sluttede på andenpladsen blev diskvalificeret og det lukrerede Mikkel Jensen og Scheider på. 

 

I GT Open i Estoril viste Mikkel Mac høj klasse, da han først satte sin Ferrari 488 GT3 på pole position og sammen med sin codriver, Alessandro Pier Guidi, kørte en sikker sejr hjem på den tidligere Grand Prix-bane vest for Lissabon. 

 

Formel-talentet Frederik Vesti viste stor styrke i lørdagens andet løb i den tyske Formel 4-serie. Efter en femteplads i det først kørte sig op på podiets andet trin i det næste efter flot kørsel. Spændende om Vesti kan tage det sidste skidt på podiet i morgen, når tredje afdeling køres. 

…  

I USA var Michael Christensen hurtigst af alle i den sidste træning forud af kvalifikationen til tredje afdeling i Pirelli World Series i Long Beach, men det blev kun til en femtehurtigste tid, da startplaceringerne skulle fordeles. 

.. 

På Sepang i Malaysia debuterede Dennis Lind for Lamborghini i Blancpain GT Series Asia med en imponerede andenplads i weekendens første løb. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar