Uhøflig herre slog Christina hjem!

06/03/2015
1.167 Views

Sidste:

En ellers vellykket date fik en dramatisk afslutning.

10 minutter før det ternede flag faldt i første afdeling af Pirelli World Challenge i Texas, bankede en af herrerne sin Porsche ind i Christina Nielsens Aston Martin, og så var løbet slut for den danske racerpige.

Ikke noget at sige til, at Christina var lidt sur!

Men hun vendte stærkt tilbage. I weekendens andet løb sluttede hun på tredjepladsen i GTA-klassen og som nummer 13 generelt.

Det er mere end godkendt!

 

…………………………………

Studierne i Aarhus er sat på stand-by! 

Nu handler det om race. Full-time.

23-årige Christina Nielsen, datter af den tidligere Le Mans-kører, Lars Erik Nielsen, eller Lars Hjulspind, som han hed den gang, tager lørdag hul på en hæsblæsende sæson.

I Pirelli World Challenge og TUDOR United Sportscar Championship.

21 løb fordelt over hele sæsonen.

Christina Nielsen kører sin Aston Martin Vantage V12 GT3 alene i den 40 biler store og stadig voksende PWC-klasse, mens hun deler bilen med James Davison i TUDOR-mesterskabet.

Den danske racerpige er den eneste af sit køn i klassen.

Godt gået Christina!

Men hun skal ikke forvente, at der bliver taget særlige hensyn til hende.

Klassen tæller nemlig kørere med store sejre i større prestigefyldte formel- og GT-klasser, og de vil bare fremad.

”Jeg er meget spændt, men også nervøs på den gode måde. Der er så mange spørgsmålstegn inden første løb, og jeg har virkelig svært ved at vurdere, hvad jeg skal forvente,” siger Christina Nielsen.

Det har vildmedbiler.dk også.

Christina har ved flere lejligheder vist, at hun har det talent, der skal til.

Hun fik masser af erfaring og løbskilometer sidste år, så det er nu, hun skal vise hurtighed og stabilitet over en hel sæson.

Hendes racer serviceres af det amerikanske team, TRG Aston Martin Racing, og med den erfaring de har, og de triumfer, de har høstet, er både hun og bilen i gode hænder.

TRG Aston Martin Racing holder til i Sonoma nord for San Francisco, det samme gør Christina nu også.

I Pirelli World Challenge køres der på en løbsweekend to gange 50 minutter. Et løb og lørdagen og et om søndagen.

Og på startlisten er der foruden meget stærke kørere GT-biler som Cadillac, Audi, McLaren, Bentley, Lamborghini, Ferrari, Nissan, Dodge, Mercedes, BMW, Porsche og selvfølgelig Aston Martin.

Det første af sæsonens 11 løb køres på den amerikanske Formel 1 bane Circuit Of The Americas, Texas.

Første løb på COTA afvikles lørdag kl. 2.45 PM lokal tid, kl. 21.45 dansk tid.

Andet løb afvikles søndag kl. 1.25 PM lokal tid, kl. 19.25 dansk tid (der er taget højde for sommertid i Texas).

Alle løb kan ses live på www.world-challengetv.com

SIDSTE: Christina Nielsen sluttede som nummer 24 ud af 49 i tidtagningen til søndagens løb på COTA.

 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment