Dansk racerlandshold udtaget

Dansk racerlandshold udtaget

Ti lande er nu anmeldt FIA Nations Cup på Bahrain International Circuit den 30. november. 

Danmark er endnu ikke på listen, men Vildmedbiler.dk kan afsløre, at Formula Racing-kørerne Nicklas Nielsen og Johnny Laursen skal udgøre det danske “landshold”. 

The FIA GT Nations Cup vil komplementere FIA GT World Cup, som er kørt siden 2015 i Macao. Løbet der er forbeholdt platinium og guld-kørere, mens Nations Cup er for sølv- og bronze-kørere. 

Hvert land må stille med en GT3-bil, og det er de respektive nationale forbund, der udvælger chaufførerne. 

De to kørerne får to gange 80 minutter til at få den 5,4 kilometer lange Bahrain International Circuit ind i kroppen, hvorefter der køres kvalifikationen over to gange 20 minutter, der skal sætte gridden til to 60 minutters kvalifikationsrace. 

Hovedløbet er på 60 minutter.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar