Ronnie Bremer er tilbage i DTC.

Bremer vender tilbage til DTC

Ronnie Bremer smækkede hårdt med døren, da han efter DM-finalen på FDM Jyllandsringen sidste år meddelte, at han stoppede i DTC.

“Det er blevet så dyrt, at det ikke kan hænge samme for et lille team som mit. Man får at vide, at serien bliver billigere, men den bliver bare dyrere og dyrere hele tiden, så derfor er det slut for midt vedkommende,” sagde han. 

Men man har som bekendt et standpunkt, til man får et andet. 

Bremer vender nemlig tilbage til DTC i weekenden på Ring Knutstorp i Sverige og kører hele sæsonen. 

“Jeg stiller op for MB Racing (Magnussen/Bremer, red.) i Jan Magnussens bil fra sidste år,” siger Ronnie til Vildmedbiler.dk. Den er meget bedre end den, jeg selv baksede med sidste år, så jeg glæder mig til at være tilbage i feltet. 

Danmarks store GT-stjerne, Jan Magnussen, kører også i Danmark i år. Han stiller i udvalgte løb op i MB Racings ny Mercedes AMG GT4 i Special Saloon Car. 

Mercedes’en MB Racings første indkøb, og den skal udover at være i hænderne på Jan Magnussen også bruges til event-kørsel og forhåbentlig også til unge talenter, der vil prøve racing på internationalt plan. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment