BMW SUV’er med monsterpower

BMWs M-versioner er stærke sager, men står der Competition på bagklappen, så er det helt vildt. 

SUV’erne X3 og X4 lanceres i juni i begge varianter og er værd at vente på. 

M-modellerne er med den kraftigste seks-cylindrede benzinmotor nogensinde, 3-liter 480 hestekræfter, men competion-modellerne yder hele 510 hestekræfter. 

BMW X3 M og BMW X4 M rykker fra 0-100 km/t på 4,2 sekunder, mens Competition-udgaverne med permanent firehjulstræk klarer diciplinen på 4,1 sekunder. 

Så meget rå kraft kræver et godt fodfæste, og det har vildbasserne med ottetrins M Steptronic automatgearkasse med Drivelogic i kombination med det nye M xDrive firehjulstræksystem – som havde sin debut i den nye BMW M5. 

Som udgangspunkt kører modellerne med baghjulstræk, men indstilles nemt til firehjulstræk, når underlaget kræver det. 

Transmissionen understøttes af sofistikeret undervognsteknologi med tre valgfrie indstillinger, der alle tilgodeser førerens ønsker og behov. 

komfort, giver M specifikke og elektronisk styrede støddæmpere en fremragende daglig komfort, når det ønskes og ekstrem direkte kontakt med vejen, når man ønsker en mere sportslig kørsel.  

Standardudstyrslisten på de fire nye modeller er omfattende, og indeholder blandt andet sportssæder, læderindtræk, M specifik instrumentering, LED-lygter, HiFi-højttalersystem og ConnectedDrive-navigationspakke. 

Specifikt for Competition-udgaverne er blandt andet 21 tommer M letmetalfælge og M sportsudstødning. 

Fra august måned kan X3 M og X4 fås med M Carbon eksteriørpakke med designelementer i kulfiberforstærket plast som for eksempel luftindtag og sidespejle.  

FAKTA: 

BMW X3 M og BMW X4 M måler henholdsvis 472,6 cm og 475,8 cm i længden med en akselafstand på 286,4 cm. Bagagerumsvolumen er henholdsvis 550/1.600 liter og 525/1.430 liter. Anhængervægten med og uden bremser er 2.500/750 kg. 

Alle fire modeller lanceres i juli måned og har dermed premiere i segmenterne Sports Activity Vehicle (SAV) og Sports Activity Coupe (SAC). 

Priserne er endnu ikke offentliggjort.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment