BMW sætter strøm til X5

BMW sætter strøm til X5

16/03/2015
644 Views

BMW har stor succes med plug-in-hybriden i8.

Den hundedyre, men lækre Supersportsvogn.

Derimod går salget af den lille i3 aldeles trægt, rapporterer internationale medier.

Nu tager BMW et nyt skridt på vejen mod et totalt hybrid-program.

De lancerer BMW X5 xDrive40e, der er fabrikkens første serieproducerede plug-in-hybrid. 

Og meget af den teknik, der har stået sin prøve i i8, har også fundet vej til den ny økonomiske og miljøvenlige X5.

Bilen er med en firecylindret benzinmotor med 245 hk og drejningsmoment på 350 Nm, mens

Elmotoren har 113 hk og et drejningsmoment på 250 Nm.

Samlet set giver det en ydelse på 313 hk og et maksimalt drejningsmoment på 450 Nm. 

Tophastigheden er 210 km/t (elektronisk begrænset), og den accelererer fra 0-100 km/t på 6,8 sekunder.

Aldeles hurtigt!  

Bilen kan køre op til 31 km på el alene, og her er tophastigheden begrænset til 120 km/t.

Det gennemsnitlige forbrug er op til 30 km/l, og CO2-emissionen er helt nede på 77 g/km.

BMW X5 xDrive40e har permanent firehjulstræk og BMW EfficientDynamics eDrive-teknologi.

Den danske lancering er i november 2015.

Prisen er ikke endeligt på plads, men BMW Danmark forventer en pris på lige under 1.400.000 kr. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment