Beetle Roadster: Er den ikke bare cool?

VW har meldt ud, at Beetlens dage er talte! 

Tredje generation af “Folkets bil” har ikke fået den opmærksomhed, som VW havde håbet på. 

Men så er det godt, at den lille tyske bilbygger, Memminger, har taget udfordringen op. 

Deres fortolkning af den lendariske “Boble” er efter min mening virkelig cool. Den har tydelige designdetaljer fra de gamle Folkevogne piftet op med moderne detaljer. 

Memminger, der blev grundlagt sidst i 70’erne med fokus på stålkonstruktioner, har gennem en årrække bygget og restaureret “Bobler”. 

Den seneste model er denne Roadster 2,7 og den fortæller hvordan er moderne Beetle kan se ud. 

Karrosseriet er bygget op omkring en rørramme, motoren har 210 hestekræfter og der er fem trin i gearkassen 

Udvendigt signalerer en ægte Beetle med et streif af Porsche Speedster, mens det indvendige design er en blanding af gammelt og nyt. Det giver en følelse af en racervogn fra gamle dage. 

Der er ikke nævnt priserne på bilen, jeg godt ville eje. 

Men billig er den næppe. 

 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar