Aston Martin afslører nyt flagskib

Aston Martin har i dag officielt afsløret afløseren for Vanquish S, DBS Superleggera. 

Fabrikkens ny flagskib, der forener det bedste fra GT- og supercars.

DBS Superleggera er baseret på DB11 og med samme motor, en 5,2 liter V12’er, der er tunet op fra 630 heste i DB11 AMR til 715 hestekræfter. 

For at flytte de ekstra hestekræfter og det større moment hen til baghjulene, har Superleggera fået en ny ottetrins ZF-gearkasse og kraftigere transmission. Sammen sørger de for, at den med en god chauffør bag rattet, kan rykke fra stående til 100 på 3,4 sekunder, fra 0-160 på 6,4 sekunder og fra 0-200 på under ni sekunder. 

Superleggera er ikke alene monster hurtigt, den lyder også ekstremt vildt takket være et optimeret udstødningssystem med fire afgangsrør, der får musikken til at spille 10 dB højere end i DB11. 

“Vi ønskede ikke bare med støj, men kvalitetslyd,” siger Astons chefingeniør, Matt Becker 

Det gudesmukke karrosseri er blevet tilført flere aerodynamiske detaljer, der genererer 60 kg downforce foran og 120 på baghjulene. Totalen på 180 kg er det højeste på en Aston nogensinde. 

Supoerleggera har en tørvægt på 1693 kg, 80 kg mindre end DB11 takket være flittigt brug af kulfiber, og den står på 21 tommer fælge med Pirelli P Zero dæk. 

Den skal der nok blive rift om.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar