Amerikansk team bygger ny Le Mans-racer

Amerikansk team bygger Le Mans-racer

Den amerikanske superbilproducent, Scuderia Cameron Glickenhaus, har offentliggjort en tegning af den prototype, de har planer om at deltage med i WEC/Le Mans topklasse i 2020. 

Den bærer navnet SCG 007 LMP1, og den er designet ud fra det reglementsforslag, ACO har lagt frem til den ny LMP1-klasse, eller hvad det nu kommer til at hedde. 

Glickenhaus har tidligere deltaget med sine biler i 24-timersløbet på Nürburgring. Senest, i 1917, satte modellen, SCG 003C, på pole position. 

“Vi vil bygge 25 gade- og en racerudgave af SCG 007 ved siden af vores egen racer, og al fortjeneste på salget vil gå ubeskåret til vores Le Mans/WEC-projekt,” siger ejeren til sportscar365. 

Der foreligget ikke data på bilen, men prisen for gadeversionen forventes at blive omkring en mio. Dollars. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar