Alfa Romeo 2015-16

Alfa vil gå i klasse med BMW og Audi 

13/01/2015
1.315 Views

Alfa Romeo præsenter en ny sedan den 24. juni, på mærkets 105 års fødselsdag. 

Det sker på Alfa Romeos museum uden for Milano. Der hvor det hele startede.

Giulia, menes den at komme til at hedde.

Side om side med den på samlebåndet på Cassino-fabrikken i det sydlige Italien vil der komme til at køre en helt ny SUV, kaldet Giorgio.

Alfa SUV’en, der bærer kodenavnet “Project 949”, vil få samme størrelse som Audi Q5 og BMW X3, og den vil blive den første model, der kan fås med fabrikkens ny kraftfulde V6 diesel.

Begge vil blive baghjulstrukne.

De to modeller, sedan og SUV, er første skridt vejen til at gøre Alfa Romeo til et luksus brand i stil med BMW og Audi.

Alfas plan er at præsentere otte ny modeller frem til 2018. De største markeder vil være Kina og Nordamerika.

Og salgsmålet er 400.000 biler.

En stor satsning, der ikke må kikse. Gør den det, er det svært at se en fremtid for mærket, som jeg personligt elsker mere end nogen andre. 

Mens vi venter på de to, kan vi glæde os over den ny 4C Spider, der er en af de smukkeste åbne biler, jeg længe har set. 

Ombygning fra lukket til åben har bare gjort 4C endnu smukkere, og det siger ikke så lidt.

Spideren er med stoftag, der kan pakkes sammen i bagagerummet, men senere på året kommer den med en carbon hardtop.

11 kg har 4C taget på i transformationen, og det er kun marginalt gået ud over præstationerne. Fra 0-100 på 4,3 i stedet for 4,0 sek.

Det vist helt uden betydning.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment